Profil

Mandalaformen som springbræt

Min åbning til at arbejde som kunstner startede med maling af mandalabilleder efter Jungianske principper. Nu bruger jeg fremgangsmåden som spingbræt til at udfolde mig mere frit som billedkunstner.

Geometriske grundstrukturer

Når jeg arbejder med geometriske former, er jeg inspireret af psykiateren Carl Gustav Jung’s brug af mandalaformen som en arketype (en universel geometrisk form, hvori vi finder genklang og kan få inspiration fra det ubevidste i sindet).

Kaosteorien, som er teorien om den ikke-lineære dynamik, er i dag et emne som forskes i indenfor mange grene af videnskaben. Dens uforudsigelighed mht dannelse af former og strukturer taler til min fantasi og kreativitet.

Da nu vi ved, at alt er bygget op af og danner former, prøver jeg at finde ind til de geometriske grundstrukturer i mine egne motiver og lade dem komme frem i maleprocessen. Cirklen, som det almindeligste universelle symbol både på universet og på vort indre centrum, er ofte udgangspunkt i mine motiver.

Maleteknisk erfaren og autodidakt

Jeg maler mest med gouache, et gammelt temperamalemiddel, som jeg udforsker og prøver at afdække for alle dets muligheder. Malemæssigt har jeg udviklet mig ved at søge faglig inspiration og læring hos andre kunstnere på mange kurser. Jeg får også ideer ved at dykke ned i den righoldige kunsthistorie i bøger, på museer og udstillinger.

Men jeg har også med stor undren mærket, hvordan ideer og maleteknik kommer til mig, når jeg mediterer og fordyber mig i billedet.

NYE VEJE

Min maleform udvikler sig for tiden i retning af en abstrakt og figurativ ekspressionisme – men stadig med udgangspunkt i geometrien. Farver og deres gensidige påvirkning har hele tiden været i fokus for mig.

Lige nu udforsker jeg brugen af farver for at finde ud af forskellige former for personlig og lokal farvepalet.

Medlemskab

Aktiv Kunst Hørsholm www.aktivkunst.dk

Kunstnetværket Møn-Sydsjælland www.kunstnetvaerk.dk

Kontakt

www.male-i-mandalaform.dk

Mobil:+ 45 25 39 09 88

Mail:hannemej@gmail.com

 

Uddannelser og arbejde

Bibliotekar 1975 - arbejde på diverse biblioteker til 1995 med Udstillinger og PR som liniefag.

Bifag i filmvidenskab KU 1978 - bl.a aktiv indenfor Danske Børnefilmklubber hvor jeg sammen med 4 andre lavede et forskningsprojekt.

Massageterapeut fra NordLyscentret 1989 - som jeg arbejdede med professionelt til 2000

4 årigTerapeutuddannelse fra Dansk Institut for Organisk Psykoterapi 2000 - som jeg arbejdede med profssionelt til 2010

Diplomuddannelse i pædagogisk psykologi 2003-10 - som jeg benyttede i min ansættelse som lærer på Fysio - og ergoterapeutskolen i Odense, samt i mine terapier. Og nu som underviser i Male-i-mandalaform.

Frivillig telefonrådgiver på Livslinien 2004-2009 - hvor vi modtog diverse kurser og supervision.