Tips & Tricks i maleprocessen

Hjælp til at blande og nuancere farver

Er der noget så dejligt som at finde god pædagogisk hjælp til at komme videre i maleriet.

Ittens farvehjul er jo en standard for os europæere. Den illustrerer farvernes indbyrdes placering, sådan som vi genfinder dem i naturen. Farverne forholder sig til sine naboer som i regnbuen. Derudover åbner den for kendskabet til komplementærfarver, primærfarver, sekundærfarver og tertiære farver.

Men brugen og blandingen af farverne skal man hente langt inde i hans store værk.

Disse farvefakta er jo de samme i Quillers color wheel, men han breder det blandingsmæssige mellem de samme og de modsatte farver ud allerede i hjulet.

Det ilustrerer med det et blik, hvordan man kan lave smukke overgange mellem farverne ved blot at lægge farverne ved siden af hinanden og lade dem flyde over i hinanden. Prøv f.ex. kun at bruge 2 komplementære farver(dem der ligger overfor hinanden i farvecirklen)  til dit billede. Lad penslen glide fra f.ex.gul mod lilla og fra lilla mod gul skiftevis - og se hvad der opstår.

På billedet af Quillers color wheel ligger primærfarver(de rene ublandede farver) i ydercirklen. Dernæst kommer sekundærfarverne(blandingerne af de primære farver) i næste cirkel og til sidst den inderste cirkel med tertiærfarver (blandingerne af sekundærfarverne).

Den midterste plet GRÅ indikerer at man kan lave grå ved at blande komplementærfarver og få en grå nuance - således kan man blande en blødere og mere nuanceret grå end hvis du blot blandede sort og hvid.

 SE titlen på Quillers bog under NYHEDER.

  • 12 farve paletten. Blanding med komplementærfarven.

  • Cirklen bredt ud.
    Viser antallet af nuancer.